Klubben råder over 4 stk. kegleborde fordelt i to lokaler på hver sin side af en kaffe-/ølstue. Der er naturligvis også adgang til eget toilet. På det ene af keglebordene kan der tillige spilles snooker.
Elektronisk scoretavle
Fjernbetjening
Den elektroniske scoretavle gør det let – via denne fjernbetjening – at holde styr på pionts, når der spilles kamp.
De gamle tavler
De gode og solide gamle scoretavler bruges også stadig. Især til flermands Skomar.
Den ædle gammeldags metode – papir og blyant – er nu heller ikke gået helt af mode.
Billardkøer
De fleste medlemmer har egen billard-kø.
Men klubben råder over et antal billardkøer man bare kan låne til at starte med.
Og det er ganske GRATIS at prøve nogle gange. Vi hjælper dig gerne igang.
Så der er faktisk ingen undskyldning for ikke at komme og "prøve kræfter" med spillet.
Kø-skabe
Til spiller-ejede køer findes flere aflåselige skabe.
Info-skærm
På en fjernstyret skærm i kaffe-/øl-stuen vises aktuel turneringsplan, resultatoversigt samt interne meddelelser.